PTSD & komplekse traumer
PTSD og C-PTSD
Traumer
Traumer kan overordnet deles op i tre underkategorier:
Choktraumer, relationelle traumer og udviklingstraumer.
Choktraumer er hændelser, hvor en person har været udsat for reel fare eller har haft en oplevelse af at være i livsfare. Eksempler på choktraumer kan være trafikuheld, ulykker, overfald, voldtægt, terrorangreb, at være i krig, naturkatastrofer og lignende. Choktraumerne kan udvikle sig til PTSD og PTSD lignende tilstande.
Relationelle traumer er de traumer der opstår efter en længere tids overbelastning af nervesystemet i ungdoms eller voksenlivet. Når en person udsættes for eksempelvis mobning på arbejdspladsen igennem længere tid, social kontrol, fysisk eller psykisk manipulation og vold, stalking, udskamning og det at være sekterisk udstødt.
Relationelle traumer kan også udvikle sig til PTSD og komplekse PTSD tilstande.

Komplekse traumer
Komplekse traumer er derimod hændelser, der er længerevarende, gentagne eller hvor flere traumer overlapper. Komplekse traumer kan ofte have deres oprindelse i barndommen eller ungdommen, men kan også opstå senere i livet. Eksempler på komplekse traumer kan være vold, misbrug, psykisk sygdom i familien, seksuelt misbrug, følelsesmæssigt eller fysisk omsorgssvigt, dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse eller at vokse op i et voldeligt miljø.
Komplekse traumer kan udløse Kompleks PTSD (C-PTSD), og kaldes også kaldes for barnets traume.
Komplekse traumer påvirker vores selvforståelse, følelser, selvbillede og relationer. Det er denne dybe påvirkning, der kan føre til diagnosen C-PTSD (Komplekse Posttraumatiske Stresslidelse)

Udredning af PTSD og C-PTSD kan ske udenfor det offentlige mod egenbetaling f.eks. her: PTSD og CPTSD I mentaltoveskud.dk
PTSD er en diagnose indenfor kriterierne i henholdsvis ICD-10 og ICD-11,
C-PTSD er kun medtaget på ICD-11, og den er for nuværende ikke implementeret i Danmark. Du kan få en egenbetalt udredning igennem flere klinikker. Herunder traumeklinikken og mentalt overskud.
Du har allerede
taget første skridt
Tag det næste nu